Suk og Spas

Nogen har så travlt med at lære at kravle, at nogen har slidskader på sine meget små storetæer…

Hvad der kunne have været en hyggelig aften i går med god samvittighed oven på en effektiv rengørings-/ordnedag blev i stedet en kaotisk Tycho Brahes-aften.

Jeg åbnede ballet ved at forlægge min hjerne somewhere, fylde kogende vand i meljævneren (don’t do that!) og ryste den så låget sprang af og alt det kogende vand fløj op på min mave. Få sekunder efter og resten af aftenen (3 timer +) sad jeg hylende i badekarret og brusede koldt vand på mit ildrøde maveskind, mens K ydede fysisk og psykisk førstehjælp med en lille forvirret baby på armen.

Hurra for at være gift med en læge og hurra for siddebadekarret!

Efter en time havde størstedelen af maven fået en mere tålelig lyserød farve, men der var stadig et område, som lignede et skadestuebesøg (hvilket lægevagten bekræftede), så vi tilkaldte Søster Tvebak til at se efter Andrea. Jeg sad under bruseren i yderligere to timer (det gjorde herrenaller!), mit plejepersonale ringede efter pizza og vi holdt en lille madfest på badeværelset. Ja, jeg spiste både pizza og pomfritter under bruseren… Det var faktisk næsten helt hyggeligt, men til sidst var jeg så led og ked af at være i bad, at jeg lukkede og slukkede festen.

Det gjorde stadig naller, men lægen konstaterde at det løse hud ikke blev til vabler, og at et skadestuebesøg derfor ikke blev nødvendigt. Og så kunne K køre søster Tve hjem. Troede vi… For på forunderlig vis var hoveddørslåsen gået i baglås og vi var låst inde. Meget mærkeligt! Tilslut måtte K og Tve volde låsen op og skrue den helt af døren – godt, vi bor i et hood, hvor to låse er normen, så vi har ikke sovet for åben dør i nat.

Anyways, så skal vi have fat i en låsesmed i dag, og maven ser helt hæderlig ud. Foruden et lille område er der næsten ikke noget at se (den er lidt hævet, men det er vist ikke en brandskade). Jeg tager hjernen på i dag og satser så på, at mit uheld er overstået for denne gang!

Jeg har været på Næssi-jagt og forbi Slattenpatten.

Hvor har jeg været?

Lillepigen aka. lille A har haft sin debut på kvindelejren. Og hvilken én! Det lå ligesom ikke i kortene, at K og jeg skulle have en friluftsbaby, men det er hun altså. En lækker lille lejrbebbelebbe (én af adskillige faktisk). Hun har virkelig nydt at være udenfor 24/7 og accepterede næsten med det samme, at nu var det altså dér (på en Femøsk mark), vi boede. Blandt ørnere og under bagende sol, men med 80 par moderlige kvindearme og eget telt i det fælles.

Sådan ét kan i øvrigt varmt anbefales til camperende  babyer (og de lidt større) - vi har købt vores HER!

Selvfølgelig var det møgbesværligt at have en baby med, og lejroplevelsen var en ganske anden end vanligt, men det var lettere end forventet og stadig en rigtig dejlig lejr.  Det var megavarmt og r*vbesværligt hele tiden at skulle finde luft og skygge, men vi  missede ikke mange solnedgange og endnu færre middagslure. Jeg var vidne til en lille harefamilies aftenmåltid (4 diende killinger) og fandt oven i købet tid til at diskutere alternative familieformer i en snakkegruppe.

Det var saftsus’mer i orden!

Til gengæld er jeg ikke så pjattet med, at vaskemaskinen brændte sammen (med knald og mærkelig lugt) midt i den første af mindst 4 tiltrængte efter-Femø-vaske… Men, som man siger, intet er så godt, at den gode stemning ikke kan ødelægges af lidt dårlig karma… eller…?! Lidt ligesom da vi på vej derned highfivede på vores overskudsagtige måde at komme ud ad døren og afsted på, blot 1½ minut før K åbnede en cola ud over det meste af fører- og passagersædet.

Anyways, vi er rene, trætte og tilfredse, men hele hytten stinker af mark og sved, og vi har et par ørnere, vi godt kunne tænke os at kogevaske.

Titelsangen på min sommers soundtrack bliver helt sikkert denne her:

Desværre er der ikke så meget hverken raggamuffin eller reggae over Selah Sues andre numre, så jeg må nøjes med ovenstående på repeat.

A(!)vocado, ikke ADvocado!

Det er en frugt og ikke et erhverv.

 Go’ søndag, folkens!

K og jeg har åbnet vores hjem for en gammel og kær ven af min mormor, som hun ikke længere formåede at vise den fornødne omsorg. En fantastisk flot og vældig velholdt Husqvarna 5710 i flot rød (det er en symaskine – og det er kram!).

Både K og jeg har derfor med fornyet mod og optimisme udi symaskineri indledt projekt sy-en-masse-til-Andrea, og jeg  har just lagt ud med en fin slå-om-bluse, som vi begge – altså K og jeg (Andrea er temmelig kølig) – er svært imponerede over. Den har et ikke ubetydeligt antal skønhedsfejl, men når musikken spiller og kærligheden lyser ud af hver en skæv søm…

Forfra:

og bagfra:

Jeg har allerede klippet stof til én til, men lige nu sidder K og bakser med et par bukser, så jeg får vist ikke plads ved maskinen mere i dag. Det dér syning, det er totalt meget et hit!

Og nu til noget andet:

Prøv lige at gætte, hvem der har fået taget pasbilleder i dag?!

“Han ser lidt overrasket ud”, som fotografen sagde… Men hun skal nok komme med på charter alligevel.

(heldige kartoffel)

Og tillykke Victoria! Må de leve lykkeligt til deres dages ende…

Der bor en 5-årig festoriginal inden i mig, som plager og plager om at få denne her:

Og det er langt fra det eneste, hun vil have fra Fredflare.com. Måske bliver jeg nødt til at give efter – bare for at få lidt fred… (flare.com).