cialis online

Give away og smid ud!

JEG UDFORDRER DIG…

Efter inspiration hos Dorthes Roderier gennemgik jeg for et øjeblik siden den del af inventaret, som jeg har umiddelbar råderet over, og jeg fandt fem ting, jeg uden at blinke kunne smide langt pokker i vold. Nu har jeg normalt ikke problemer med at skille mig af med ting (faktisk er jeg ret vild med det), så det var lidt svært at finde noget, som ikke for nyligt er blevet vurderet med farvel-og-tak-brillen. Men her er hvad jeg fandt:

- En ikke ubetydelig stak blade fra lokumslitteraturholderen. Alle læst mere en én gang (i hvert fald af mig)

- To grydesvampe (under vasken), som jeg ikke længere husker om er brugt til opvask/rengøring eller grøntsagsskrub

- Cirka 40 cm bøger (heriblandt lovende titler som “Godaw, jeg hedder Lars Larsen”, “Mus hjemme” og Lene Hanssons “Naturlig slank” i en biblioteksudgave fra 1991)

- En barberskraber, som har set sit sidste ben

- En serveringsbakke i plastik, som ud over at være skæv nu også er revnet

Dorthe (med roderierne) anbefaler, at man finder ti ting, men lidt har også ret, og i denne omgang kunne det altså ikke blive til mere end fem her hos mig.

Bøgerne bliver naturligvis ikke smidt-ud smidt-ud. (Bare rolig, mor!). De skal videre ud i verden, ud til læsere, som rent faktisk vil værdsætte dem. Undtaget en enkelt, som jeg har besluttet at udlove i en bagvendt…

…GIVE AWAY…

Kun læsere som tidligere har kommenteret på bloggen (eller som jeg ved læser med) kan deltage. Reglerne er som følger:

- SMID UD! Mindst fem ting, men gerne ti.

-Skriv i en kommentar til indlægget her, hvad du har smidt ud.

Jeg vil om en 14-dages tid trække lod blandt de af jer, som i mellemtiden ikke har postet en kommentar, og sende “vinderen” Lene Hansson-bogen. Så kan du lære det - og bare roligt, jeg skal nok finde ud af, hvor du bor…

18 kommentarer til “Give away og smid ud!”

  1. Alice M siger:

    Nuuuhj… Fantastisk idé. Jeg vil fluks smide ud i morgen når jeg kommer hjem – bare for at undgå at være en vinder ;)

  2. K siger:

    Det’ snyd! Det var min barberskraber og bakken har jeg også købt! (og lokumslitt. og grydesvampe var vel også fælleseje?)
    Hvad skal jeg så smide ud??

  3. KaDaHoe siger:

    Ingen panik, min egen. Der er masser, og jeg skal nok hjælpe dig ;)

  4. Prophecy siger:

    Jeg vil i hvertfald ikke ha’ Lene med posten (eller på nogen anden måde), så det må hermed være undgået?

  5. KaDaHoe siger:

    Nix, Prophecy – læs reglerne igen. Jeg vil have dig til at smide ud :)

  6. Alice M siger:

    Så har jeg kylet ud:

    1: Reklamemagasin for Hamborg Lufthavn (hvorfor sender de i øvrigt det til mig?)
    2: Halvdød blomst fra køkkenvindue. Bye Bye..
    3: 3 stk bølgepap som de fine musselmalede tallerkner var pakket ind i.
    4: En stak tomme kuverter som leverede regninger i sidste uge
    5: Et par strømpebukser med hul midt på benet. Du ved, sådan et par der igen og igen bliver vasket og kommer ned i strømpeskuffen selvom de ikke bliver brugt.

    Er jeg så sluppet for at få bogen?

  7. KaDaHoe siger:

    Ja, du er fri :) Tillykke!

  8. Den Lill Prinsess siger:

    1. Et pæreskrog.
    2. Tre juletilogframærker. Brugbare, men ikke så pæne, at de bør gemmes 10 måneder.
    3. Et par jeans med tyndslidte inderlår – har bestilt nogle nye.
    4. Et halvt sæt torskerognsbukser.
    5. Eric Claptons selvbiografi….

  9. Prophecy siger:

    Årgh, de er da indviklede de regler. Man forstår jo som man vil, så jeg menter en kommentar var nok?
    Men ok:….
    1) Indkaldelse fra dyrlægen om kattens vaccinationer
    2) en pose “Bloody Putty, red blod slime”, jeg troede jeg skulle bruge til fastelavn
    3) et gammelt visitkort fra mit job
    4) dagens sæt engangs-kontaktlinser
    5) en dåse lettere indtørret, compact powder i nuance 75 beige, med antibakteriel virkning

    Tilfreds?

  10. KaDaHoe siger:

    Jeg kunne ikke være mere tilfreds, Prophecy. Nu huskede du at få katten vaccineret, ikk?!

  11. Mallenova siger:

    Aaargh! Det vil jeg ikke risikere:

    1. Grim, men afholdt trøje. Der kommer dog et tidspunkt i enhver menneskes liv hvor man må stille sig selv spørgsmålet: ”Hvis jeg var næsten uskadeliggjort og det blev nødvendigt at tilkalde hjælp, ville jeg så overleve nogen skulle se mig i denne trøje?” og hvis ikke, så: ”Ville jeg kunne gå mod lyset med fred i sindet ved tanken om jeg døde i denne trøje?” Svaret var nej til begge.
    2. En pakkeløsning til mexicansk indeholdende; pandekager, taco sauce & krydderiblanding. Pludselig sneget sig forbi udløbsdato. Herre øv, det var sådan et godt tilbud…
    3. En masse invitationer.
    4. En kuglepen der ikke har virket i ca. fem år. Hvorfor den har overlevet så længe, er jeg ikke helt klar over.
    6. Min negativitet omkring vejret.

    Mission Completed!

  12. Prophecy siger:

    ….ehh…vi venter med dyrlægen, til vi er flyttet

  13. Suk og Spas» Blog Archive » Vantro siger:

    [...] regelmæssigt?” Hvis ja, så er du stensikkert i farezonen, og så burde du måske genlæse dette blogindlæg og overveje at lægge en kommentar til det. Jeg siger det [...]

  14. Suk og Spas» Blog Archive » Nedtælling til gi’væk! siger:

    [...] så er det i morgen, det går løs med min bagvendte give away, og der er overraskende mange lodder i puljen. Den rædselsfulde Lene Hansson-sag anno 1991 lander [...]

  15. Ane siger:

    Hov, må vist hellere lige skrive på dt rette indlæg! Men her kommer det så…

    Har til aften kasseret følgende:
    1. en skål som C kom til at smadre under aftenens opvask
    2. kuverter fra diverse rudekuverter
    3, 4, 5… adskille par sko til genbrug
    … adskillig forskellige stykker tøj ligeledes til genbrug

    pheeeew, det var vist lige på falderebet…

  16. Lille Kræz siger:

    Jamen jeg ville da gerne have bogen!

    Og mht. den skål, så var den meget glat!

  17. Ria siger:

    Jeg kan vist lige nå det :)

    Jeg har været gemmerne igennem og fundet:
    1: Tre bøger om tv-serien Friends
    2: Nogle af mandens grimme køleskabs-magneter, som han havde med ind i forholdet (nu er vi snart i bund med hans grimme ting :p)
    3: Et tv-møbel (hvor den ene glas-låge har manglet i et års tid, og hjulene under møblet mindst ligeså længe)
    4: Oxfords Slang-ordbog (den er sikkert go’, men jeg har ALDRIG brugt den)
    5: En masse brugte engangsbleer fra ungerne ;)

    Håber, jeg er i sikkerhed nu, hvor lillepigen netop er vågnet og vil have min opmærksomhed…??

  18. Morfar Jørgen siger:

    Jeg skælver og vælger:

    1.Flamingoemballage fra en Vupti levering
    2. Den anden sok (for den ene kunne jeg ikke finde i sidste uge, og så røg den ud.
    3. Naboens kat, da den blev ved med at gå på klavertangenterne og ikke er musikalsk.
    4. Et brev fra licenskontoret.
    5. Et styks defekt kaffemaskine
    6-1200 bestående i enkeltdele fra en kaffekolbe, der blev smadret, da kaffemaskinen skulle ud (katten spændte ben, da den var på vej hen til klaveret.

    Håber jeg har forstået reglerne, men må ellers tage følgerne.

Tal til mig